Hvor?

På dagen 789, 7. august 2009, vil festivalen 789 finde sted i Odessa. Hundredevis af blaffere fra hele verden vil samles i Odessa for at skabe fokus på det at blaffe.

Odessa eller Odesa (ukrainsk: Одеса; russisk: Одесса; rumænsk: Odesa; græsk: Οδησσός; jiddisch: אדעס ) ligger i det sydlige Ukraine. Byen er en stor havneby beliggende ved kysten af Sortehavet og er den fjerde største by i Ukraine med et indbyggertal på 1.029.000.

Mødested til 789
Det præcise sted hvor vi vil mødes er endnu ikke fastlagt.

Opvarmningsmøder
I ugen op til 789 vil der være adskillige møder i hele Europa. Alle er velkomne - også til at arrangere et møde i deres egen by!

Ideen med disse opvarmningsmøder er at mødes med andre blaffere på vejen. Eksempelvis arrangerer nogen et møde i Amsterdam fem eller seks dage inden 789, så blaffere kan mødes og siden hen blaffe sammen til et andet møde i eksempelvis Berlin. Derfra videre og videre indtil Odessa den 07/08/09.

Hvordan arrangeres et sådant opvarmningsmøde?
Det er ret nemt! Den bedste måde er at starte en ny tråd på forummet. I emnefeltet skriver du navnet på byen og landet, hvor mødet vil finde sted. Husk at notere alle nødvendige oplysninger så som hvor (på din yndlingsbar, i en park, ved en flod, hos dig selv), hvad der kommer til at ske osv. Du kan herefter begynde at sprede budskabet! Tilføj det som en begivenhed på facebook, Couchsurfing, BeWelcome - hvor som helst! Lad folk vide, at der er blaffere til stede!